Hvem er jeg

Jeg er uddannet psykoterapeut ved Institut for Gestaltanalyse, hvorfra jeg er certificeret psykoterapeut i overensstemmelse med de ministerielle retningslinjer.

Jeg har i 2009 gennemført et supervisionstræningsforløb hos Human Process.

Fra 2001 til 2008 har jeg arbejdet som uddannelses- og udviklingskonsulent for HK. Her var jeg sikkerhedsrepræsentant i 6 år.

I 2002 har jeg taget en uddannelse som proceskonsulent.

Jeg har arbejdet som underviser, vejleder og coach bl.a. på en daghøjskole i Brønderslev og på VUC i Kolding, Vejen og Varde.

Jeg er uddannet cand.mag. med samfundsfag og psykologi fra Aalborg Universitet og er oprindelig butiksuddannet.

Terapeutisk arbejder jeg såvel kognitivt, som gestaltterapeutisk, objektrelationsorienteret og jeg-styrkende.

Jeg er født i 1965, gift og far til tre drenge.

Mine tanker vedr. tilfredshed i livet.

At gå efter at være tilfreds er ikke det samme som at gå efter sin egen selviske tilfredshed på bekostning af andre. Man kan ikke være rigtig tilfreds hvis ikke dem som betyder noget for én er tilfredse. Man kan ikke blive tilfreds ved til stadighed at skabe utilfredshed omkring sig. At være tilfreds og at vedblive med at være tilfreds kræver derfor en fortsat indsats.